Hvem er Fru Snørgaard

- og hvad startede det hele

Min lyst til at sy tøj startede for alvor i 2013. Der før har jeg kun syet gardiner og andet “lige-ud-af-landevejen-syning”. Jeg havde ideer til, hvilket tøj, jeg gerne ville finde og købe  til mig selv i de etablerede tøjbutikker, men fandt sjældent, det jeg søgte. Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde og det gjaldt også for mit vedkommende.

Jeg besluttede mig for at sy en kjole til mig selv og besøgte en stofbutik, hvor jeg mødte en fantastisk hjælpsom og serviceminded salgsassistent. Hun hjalp mig med at vælge det rigtige mønster og gav gode råd til hvilket stof, den ville være velegnet at sy i. Jeg gik fra butikken fuld af optimisme og gå-på-mod. Kjolen blev syet og den blev lige som jeg havde forestillet mig. Og siden blev det til rigtig mange flere.


Så blev jeg farmor og Fru Snørgaard’s Syunivers blev født

Da jeg blev farmor, kastede jeg mig ud i kunsten at sy børnetøj. Det gjorde mig glad at finde smukke stoffer og sætte dem sammen til små bluser, bukser, nattøj og meget meget mere. Jeg fik lyst til at lave mere af det, jeg godt kan lide at beskæftige mig med, nemlig at sy tøj til de mindste børn.

Det blev startskuddet til Fru Snørgaard’s Syunivers.

Alt stof til opsyning af tøjet, er nøje udvalgt ved flere forskellige producenter og butikker. Det jeg ikke kan finde det ene sted, må jeg finde det andet – eller tredje sted.

Mit mål er at skabe og sælge unikt kvalitetstøj til unikke børn – og det er lige præcis, hvad du finder hos Fru Snørgaard’s Syunivers. Jeg køber et begrænset oplag af de enkelte stoffer, hvorfor der kun kan syes ganske få stykker tøj af hvert stofdesign. Til gengæld køber jeg løbende nye stofvarianter, så mit udvalg forbliver dynamisk frem for statisk.

Find det, du ikke finder andre steder, hos Fru Snørgaard. Rigtig god fornøjelse.

Unikt kvalitetstøj til unikke børn

Kvalitet

Kvalitet er et vigtigt parameter, når jeg syr baby- og børnetøj.

Når jeg designer nye produkter, tænker jeg kvalitet ind i forhold til pasform og komfort.

Når jeg køber stof, vælger jeg primært stof i GOTS kvalitet, alternativt ØkoTex100. Jeg vælger primært stof fra designere, jeg har tillid til.

Når jeg syr, tænker jeg kvalitet ind i mit symiljø. Mit syværksted er indrettet, så jeg nemt kan komme til mine symaskiner og andet relevant værktøj, der bruges i selve syprocessen.

Kun få meter af hvert stofdesign

Jeg køber kun få meter af hvert stofdesign. Jeg ønsker ikke at masseproducere, men har et mål om at lave unikt og eksklusivt tøj til baby og de mindste børn. Det betyder også, at der hurtigt kan blive udsolgt af udvalgte stofdesigns – til gengæld er sandsynligheden for at møde andre børn i samme design meget lille – ja nærmest ikke eksisterende.

Håndlavet

ALT i mit Syunivers er naturligvis håndlavet. Jeg er selv hele processen; jeg får ideerne, køber stoffet og syr selv hele min kollektion. Når du bestiller, syr jeg lige præcis din vare. Jeg stiller høje krav til hele processen og sender først din bestilling, når jeg er helt tilfreds.

Håndlavet tager tid. Til gengæld bærer det færdige produkt præg af god kvalitet

Du er selv med

Som kunde hos Fru Snørgaard er du selv med i det omfang, du ønsker det. Du kan vælge at bestille af min kollektion, men du kan også kontakte mig, hvis du har særlige ønsker til stof, farve på ribkanter eller andet.

Hvad siger kunderne?

Lækkert pænt blødt og perfekt pasform, fantastisk gave fra Trine F. Møller, billederne siger alt Kan kun anbefale tøjet som gave eller til eget brug"


Maria Sloth Andersen

Anmeldelse på Facebook


"Det fineste skørt"

“Efter længere tids søgen efter et tylskørt til min pige, faldt jeg helt tilfældig over Fru Snørgaard’s hjemmeside. Og sikke et held! - for jeg har i dag modtaget det fineste skørte! Jeg er SÅ positivt overrasket over hvor flot det er!

Ikke nok med at tylskørtet er så fint, så var det pakket flot ind, og lagt ved var en sød besked og en lille pose slik, altså; what’s not to like? Og som om det ikke skulle være nok, så fik jeg en betjening som var så venlig at jeg næsten ikke kan sammenligne den med et andet sted.

Jeg kan derfor VARMT anbefale at handle ved Fru Snørgaard’s Syunivers, og jeg kommer helt sikkert til at handle der igen!

5 ud af 5 stjerner her fra!

Kh En glad kunde"


Camilla Langgaard Holst

Anmeldelse på Facebook

"Så fint og lækkert skørt jeg fik til mit barnebarn. Den blev taget i brug med det samme og passede perfekt. Fik samtidig lige så fine savlesmække til lillebror"


Grethe Bialaska Nielsen

Anmeldelse på Facebook

Hvor kan du også finde

mine designs?

Unika 9520

Er en butik i hjertet af Himmerland. 

Her forhandles mine designs, men du finder kun et lille udpluk af, hvad jeg laver og sælger.

Du kan besøge butikken på adressen:

Jyllandsgade 5A, 9520 Skørping

Åbningstider:

Torsdag og fredag kl. 14-17

Lørdag og søndag kl. 10-13

Eller efter nærmere aftale